Hvis du skal have bygget nyt hus, men først skal nedrive det gamle, så tal med os om yderligere entrepriser. Det kan nemlig spare dig både tid og penge, hvis færre aktører er involverede i bygge-processen. Vi udfører alle former for entreprise-opgaver: fagentrepriser, hovedentrepriser og totalentrepriser.
Uanset entreprise-form og opgavens omfang, gør vi meget ud af præcis byggestyring i ethvert projekt vi kaster os ud i. Med en logistikstyret levering sikrer vi, at materialerne leveres til tiden og i den korrekte rækkefølge, og vi leverer til slut dokumentation for korrekt udført arbejde.
Byggestyringen på vores opgaver varetages af erfarne byggeledere, som formår at bevare det store overblik og samtidig have fokus på detaljerne. Vi sætter en ære i altid at aflevere vores opgaver til tiden og er derfor meget opmærksomme på leverancerne til vores byggepladser, så vi undgår unødig spildtid – og så vi kan overholde de aftaler, vi indgår.
Vi løser altid vores opgaver med faglig dygtighed, ordentlighed og håndværksmæssig kvalitet som udgangspunkt. Det stiller krav til ikke blot os selv og vores medarbejdere, men også til vores underleverandører og det materiale, vi benytter. Hos DKS benytter vi os af kompetente samarbejdspartnere, som vi har samarbejdet med i mange år, og hvis kvalitet vi kan stå inde for.
Vi løser altid vores opgaver med faglig dygtighed, ordentlighed og håndværksmæssig kvalitet som udgangspunkt.
Totalentreprisen benyttes overvejende ved større opgaver, eksempelvis ved gennemgribende renovering, større tilbygning eller nybyggeri. For dig som bygherre er den overskyggende fordel ved totalentreprisen, at der kun skal indgås kontrakt med ét enkelt firma, som derefter forestår al koordinering og kontakt til underleverandører og bærer ansvaret for, at arbejdet udføres tilfredsstillende og i henhold til den indgåede kontrakt. Samtidig betyder det også, at du som bygherre kun skal afregne med ét enkelt firma.
Når vi hos DKS påtager os rollen som totalentreprenør, varetager vi hele projektet lige fra tegnebrættet til færdigt byggeri. Vi påtager os ansvaret for projektering, koordinering og udførelsen af den samlede byggeopgave, så det færdige projekt afleveres som beskrevet i den indgåede kontrakt.
Med udgangspunkt i dine ønsker, behov, budget osv. udarbejder vi først skitseforslag og sidenhen færdige tegninger og beskrivelser til byggeriet. Og inden indgåelse af totalentreprisekontrakten får du en fast pris og tidsplan for projektet.
Som totalentreprenør på dit byggeprojekt står vi for indhentning af de krævede byggetilladelser, inden byggeriet sættes i gang. Samtidig tager vi os også af koordineringen for hele byggeprocessen og af alle håndværkere og leverancer undervejs, så tidsplanen overholdes, og alle opgaver udføres i korrekt rækkefølge og uden forsinkelser.
Det betyder, at vi indgår kontrakter med alle fagentreprenører, og at vi har styr på, at de økonomiske rammer for hovedentreprisen ikke skrider. Vi sørger også for, at tidsplanen bliver fulgt, at fagentreprenørernes arbejde koordineres, at byggeriet står færdigt til tiden – og at det selvfølgelig lever op til de kvalitetsmæssige standarder, der er blevet aftalt for byggeriet.
Hvis du skal have bygget nyt hus, men først skal nedrive det gamle, så tal med os om yderligere entrepriser. Det kan nemlig spare dig både tid og penge, hvis færre aktører er involverede i bygge-processen. Vi udfører alle former for fagentrepriser, hovedentrepriser og totalentrepriser.